Det er muligt at klage over retlige spørgsmål i forbindelse med Borgerrepræsentationens afgørelser efter Planloven – jf. § 58, stk. 1, nr. 3. Klagen kan sendes til kommunen, som sender klagen videre til Naturklagenævnet. Samtidigt vil kommunen medsende sine vurderinger af spørgsmålet.

Hvad betyder retlige spørgsmål?

Et retligt spørgsmål er, hvis en afgørelse truffet af kommunen indebærer en fortolkning af planloven eller efter en af de planer, som er tilvejebragt efter planloven. Følgende er typiske eksempler: a. Har kommuneplanen det i loven foreskrevne indhold, og har bestemmelserne i en lokalplan hjemmel i planloven? b. Strider kommuneplanen mod landsplandirektivet? c. Er procedureregler og kompetenceregler i forbindelse med udarbejdelse af de nævnte planer og meddelelse af dispensationer og tilladelse m.v. overholdt? Men det er ikke et retligt spørgsmål, om der bør dispenseres fra f.eks. en lokalplan. Naturklagenævnet kan ikke – bortset fra bl.a. beslutninger om ekspropriation - efterprøve, om Borgerrepræsentationens beslutning er rimelig eller hensigtsmæssig.

Hvem kan klage?

Alle, som har en retlig interesse i sagens udfald, kan klage. Man har ”retlig interesse”, når der klages over retlige spørgsmål i forbindelse med planers indhold eller tilvejebringelse. Se ovenfor.

Hvornår er sidste frist for indsendelse af en klage?

Du skal indsende din klage over afgørelser efter planloven, inden der er gået fire, uger efter at den vedtagne plan er offentliggjort.