Høringsportalen for Københavns kommunes planer
Her på hjemmesiden kan du se alle høringer i forbindelse med kommuneplanen og andre større planer i kommunen. Du kan indgive høringssvar, læse andres høringssvar og se hvilke arrangementer der findes i relation til høringerne. Hvis du har interesse i lokalplaner, kan du se mere på www.kk.dk/lokalplaner.
Vil du holde dig opdateret med de seneste høringer automatisk?
Lokaludvalgene udarbejder bydelsplaner for Københavns bydele. Bydelsplanerne har to hovedformål:
• At igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog om byens udvikling mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne
• At formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til den gældende kommuneplan
Københavns Borgerpanel - synliggør dine holdninger
Det digitale borgerpanel giver dig mulighed for at fortælle Københavns Kommune, hvad du mener om en række kommunale forhold. Samtidig kan kommunen lettere danne sig et indtryk af dine og andre borgeres holdninger. På den måde kan vi styrke dialogen mellem Københavns Kommune og københavnerne.
læs mere her
Socialdemokraterne i Valby's høringssvar til Kommuneplan 09.
Efter mange og spændende diskussioner omkring høringsmateriale har Socialdemokraterne i Valby, følgende indsigelser til Kommuneplan09.
Vores indsigelser kan opdeles i generelle og konkrete.
Generelle indsigelser
Selv om Socialdemokraterne i Valby mener, at planstrategiens hovedtemaer og de konkrete udviklingsløfter fint forankres hele vejen gennem planen, så er det yderst problematisk, at der flere steder opereres med en fortætning på helt op til 185 %.
Den generelle fortætning vil skabe trafikmæssige problemer i Valby. Derfor finder Socialdemokraterne i Valby det yderst vigtigt, at der hurtigt nedsættes en arbejdskommission, som analyserer konsekvenserne af byomdannelsesprojekter og hvad den forudsete vækst vil få af betydning for trafikken i Valby. Dette er afgørende vigtigt, da Valby gennemkrydses af flere centrale trafikårer, som skaber masser af støj, luftforurening og gener for borgerne i Valby.
I den forbindelse er det også vigtigt at den kollektive trafik indtænkes i planerne og udvides i forhold til den øgede trafik, som kommer i Valby (Man forventer en øgning af biltrafikken på Gl. Køge Landevej på 30 % pga. udviklingen af Carlsberg - hertil skal lægges den trafik, som alle de andre udviklingsprojekter vil genererer.) I det hele taget finder Socialdemokraterne i Valby det vigtigt at den kollektive trafik udvides og forbedres løbende med Valbys udvikling.
Da udbygningen af nogle af boligområderne i Valby inddrager friarealer og der kommer flere nye familier til bydelen, mener Socialdemokraterne i Valby, at der skal udvikles planer for offentlige investeringer, som sikrer bylivet i de nye områder. Det er yderst vigtigt, at der placeres skoler, institutioner af forskellig karakter i de nye bydele og at der indtænkes plads til idrætten og anden fysisk udfoldelse for unge, familier og ældre. I den forbindelse finder Socialdemokraterne i Valby det stærkt problematisk, at cykelstier, cykelstativer, fortove mm indtænkes i friarealet - det er vel de færreste forældre, som mener, at det er sikkert at ens børn fx leger på cykelstierne.
Socialdemokraterne i Valby finder det også vigtigt, at der ifm boligbyggeriet satses på blandet boligbyggeri, sådan at der er plads til alle familietyper i Valby. Specielt vigtigt er det, at der skabes boliger for alle indkomstgruppen i de nye bydele.
Socialdemokraterne i Valby finder det vigtigt, at vi ifm den nye kommuneplan sikrer en mangfoldighed af boligtyper, sådan at Valby til stadighed vil fremstå mangfoldig både hvad angår indbygger såvel som boliger.
Et andet problematisk forhold ved kommuneplanen er, at den er så detaljeret i sin udformning, at den kan komme til at hæmme udviklingen af kommuneplanen. Der er ingen grund til at nævne højhusenes størrelser og antal. Det er fint at nævne, at det er her, man tænker sig, at der kan bygges højhuse mm. Antallet og størrelserne kan så besluttes ifm. lokalplanerne, hvor borgerne i Valby kan blive inddraget via de rette kanaler mm. Socialdemokraterne i Valby argumenterer derfor for, at konkrete rammefastsættelse for specifikke anlæg fjernes fra kommuneplanen og disse bliver diskuteret der hvor de hører hjemme, nemlig ifm. lokalplanerne.
Konkrete indsigelser:
Ny Ellebjerg
Socialdemokraterne i Valby finder det problematisk, at bebyggelsesprocenten i Soho området er på 185 %. Vi mener at den højst bør være på 150 %. Dvs. at området ændres fra C3 til C2 kategori. Det samme gør sig gældende for området syd for banen.
Årsagen er for det første, at en sådan fortætning kan afstedkomme store trafikale gener for beboerne i det omkringliggende område.
Grønttorvet
Socialdemokraterne i Valby finder det vigtigt at det centrale boligområde ændres fra et B5 til et B4 område, sådan at bebyggelsesprocenten falder fra 150 % til 130 %. Herudover mener vi, at bebyggelsesprocenten for området syd for Torveporten langs Gl. Køge Landevej ændres fra at have en bebyggelsesprocent på 185 % til 150 %. Dvs. fra et C3 område til C2.
Årsagen er den, at Socialdemokraterne i Valby mener, at det er vigtigt at Grønttorvet fremstår attraktivt og tiltrækkende som de andre bydele. Ved at ændre på bebyggelsesprocenten øges kravet til friarealet også, hvilket er til fordel for alle de familier med børn, som skal bo der.
Det er nemlig yderst vigtigt med fornuftige friarealer, da en del af udbygningerne går ud over lokalområdets fodboldbaner.
Detailhandel
Socialdemokraterne finder det vigtigt, at det centrale Valby fastholdes som det primære handelsområde. Derfor er det vigtigt, at den påtænkte udlægning af nye 22.000 m2 butiksareal i Carlsbergområdet gennemtænkes og evt. skæres ned. En så kraftig forøgelse af butiksarealet kan ødelægge eller forringe kvaliteten af Valby's centrale bymiljø, der netop er kendt for et varierende udbud af forretninger, cafe'er mm.
Mvh
Mads S. B. Pedersen
Formand for Socialdemokraterne i Valby