Høringssvar vedr. Grøn vækst og livskvalitet

Haraldsgadekvarterets Områdeløft har på sit styregruppemøde den 11. oktober 2010 forholdt sig til kommuneplanstrategien Grøn vækst og livskvalitet. På den baggrund vil Områdeløftet gerne fremsætte følgende kommentarer:

1. Københavns og Haraldsgadekvarterets udfordringer
I Haraldsgadekvarteret skal der bygges flere boliger. Det er vi glade for, ligesom at vi er glade for, at vi fortsat kan tilbyde små, billige boliger til studerende og andre, som ikke har mange midler at gøre godt med.
Af visionspapiret fremgår det imidlertid, at Københavns Kommune gerne ser, at der sker en blanding af boligformer, og i et kvarter som vores med rigtig mange almene boliger undrer det os derfor, at der skal bygges endnu flere almene boliger i kvarteret. Vi foreslår, at der i stedet satses mere på boliger rettet mod de kommende brugere af Nørre Campus samt brugere, der kan sammenkoble boliger og erhverv, ved at udlægge en zone til en blanding af håndværk, kreative erhverv og boliger. Kvarteret har brug for iværksættere med socialt engagement og brug for vågne øjne i hverdagen. Vi håber, at Nørre Campus i kombination med en satsning på kreative erhverv kan skabe et dynamisk kvarter, som også har fokus på at skabe job til de mange i kvarteret, der står uden arbejde.
Vi savner desuden en plan for, hvordan områder som det ubenyttede baneterræn og de øvrige områder, som staten og kommunen ejer fra Jagtvej til Haraldsgade, kan udnyttes konstruktivt frem for blot at ligge forsømte hen. Det offentlige er en stor grundejer i kvarteret, og vi har i de senere år været vidner til en skæv udvikling, hvor rigtig meget – ikke mindst det store område, hvor Kommuneteknik tidligere havde til huse – har fået lov til at ligge hen på en række lejeaftaler, som har gjort det umuligt at investere i for private og svært at forstå for os som beboere og brugere af kvarteret. Allerhelst havde vi set, at dette store, attraktive område med funktionsduelige bygninger af høj, gammeldags håndværkskvalitet var blevet bevaret og anvendt til nyttige formål.
Vi savner en bedre dialog omkring dette og de øvrige uudnyttede områder. Aktuelt ønsker vi os mulighed for, at arealerne enten stilles til rådighed for konstruktive kræfter gennem en ”housesitter”-ordning eller ryddes og udlægges som midlertidige grønne områder. I et kvarter med stor utryghed er det en provokation, at der ikke udarbejdes aftaler, som gør det muligt at anvende arealerne og bygningerne konstruktivt, frem for de får lov at ligge hen med den konsekvens, at disse offentligt ejede arealer bliver anvendt til hærværk og besættes af brugergrupper, som ingen ønsker at være nabo til.
Samtidig ser vi gerne, at der i de udsatte boligområder skabes flere muligheder for at udnytte lejligheder til erhverv og service, så der opstår et levende og aktivt miljø i disse områder, og at der i tilknytning til boligområderne etableres bemandede legepladser, der kan bryde gadekulturen. Det bør desuden sikres, at børnene kommer i daginstitution, og at der tilbydes skoler til børnene fra disse områder, som giver dem mulighed for at møde andre end dem, de bor sammen med. Kommunen bruger i øjeblikket alt for mange kræfter på at reparere frem for at forebygge.

2. Haraldsgadekvarteret og fremtiden
Udbygningen af Nørre Campus og metroen vil få en kæmpestor betydning for kvarteret på sigt. I den forbindelse drømmer vi i Områdeløftet om, at der i overensstemmelse med vores byrumsplan skabes gode forbindelser for gående og cyklende gennem kvarteret. Vi håber, at kvarteret får del i cykelmidlerne, og at der skabes en grøn rute ad Vermundsgade og Aldersrogade, som sammenbinder bydelen med de omkringliggende grønne strøg og anlæg. Derudover er det vores vision, at der skabes en forbindelse ad Vermundsgade kombineret med en bro over baneterrænet, som kan sammenbinde de sundhedsfaglige uddannelser omkring Nørre Campus med Bispebjerg Hospital og Lersøparken. Hvis man desuden ad baneterrænet forbandt Haraldsgadekvarteret med den kommende park mellem Tagensvej og Nørrebro Station, ville det skabe mulighed for, at der på baneterrænet kunne bygges et nyt Medicon Valley, som kunne understøtte Nørre Campus. I strøget fra Tagensvej til Lyngbyvej ligger der store muligheder for det.
Indtil det sker, kunne vi ønske os, at området indrettes som lystskov med en række gode gang- og cykelforbindelser. Det kunne være med til at rense jorden og dæmme op for hærværk og lovløshed på området. Hvis man samtidig kunne finde midler til at indrette nye nyttehaver for områdets beboere i tilknytning til Lersøparken, ville vi blive nærmest lykkelige.
Endnu en vision kunne være, at man fra kommunens side havde mod til at se i øjnene, at trafikken i Tagensvej og Jagtvej nok ikke falder, og at der derfor må finde andre strategier for indretning af disse gader. Det kunne ligefrem blive et spændende eksperiment for Københavns Kommune at skabe attraktive lokale miljøer i tilknytning til de gader, som bærer trafikken. Tæt biltrafik er en barriere for lokalmiljøet, så på en gang at gøre disse gader værdifulde lokalt og give dem værdi som til en del af lokalområdets ansigt udadtil og en velfungerende forbindelse til den omkringliggende by er en kæmpeudfordring. Vi foreslår, at Tagensvej udnævnes til et klimalaboratorium med det udgangspunkt, at den skal bære trafikken, men samtidig være attraktiv at bo og arbejde langs med. Vi ser gerne, at gadens bygninger gøres klimavenlige og grønne, uanset om de anvendes til bolig, service, erhverv eller uddannelse. Vi vil gerne opnå, at man kan være stolt af at bo på Tagensvej og Jagtvej, og at disse gader ikke blot opfattes som bagsiden af og grænsen for det ”rigtige” Nørrebro.

3. Udfordringer og strategi – set nedefra
Generelt savner vi, at Københavns Kommune har mod til at involvere de lokale kræfter og vilje til at sætte fokus på både nutid og fremtid. Byen står sjældent stille, og der spildes rigtig meget tid og energi på at betragte det hele oppefra og se ud i fremtiden, uden at man lægger øret til jorden og lytter til, hvor det lokale engagement kan være med til at understøtte en god udvikling her og nu. I bekymringen for at skabe forhindringer for en potentiel fremtidig byudvikling har et kvarter som Haraldsgadekvarteret som nævnt oplevet, hvordan store arealer har fået lov at ligge hen og sætte deres negative præg på et helt kvarter. Det skaber hverken tryghed i lokalområdet eller tillid mellem borgeren og systemet.
Derfor ser vi gerne, at Københavns Kommune i sit fremtidige planarbejde involverer lokalområderne og lokaludvalgene meget før, at de centrale forvaltninger rykker ud og involverer lokalområderne så tidligt som muligt, og at man styrker indsatsen for, at det bliver muligt at udnytte byens reserver bedre – mens vi venter på det næste opsving og den næste bevilling.

På vegne af styregruppen for Haraldsgadekvarterets Områdeløft
Anne Grete Holtoug